Skip to content
kvinde sveder på brystet og under bryster

Hvordan kan man undgå sved under barmen?

 

Fra gennemblødte bh’er der skal vaskes hver dag til svedplamager på tøjet. Øget sved under brysterne er ikke rart og kan forårsage ubehag, irritation og hududslæt. Men hvad kan du gøre for at forebygge det?

Sved under brysterne er en kendt tilstand, som er ekstra hyppig om sommeren, hvor vi sveder mere. Sved under barmen er ikke blot generende, men også en yngelplads for bakterier som i sidste ende kan resultere i udslæt.

Svedudslæt under barmen – hvad forårsager det?

Svedudslæt under brysterne hedder intertrigo, og er en form for dermatitis. Intertrigo er en irritation i huden, som kan opstå, hvis du sveder under barmen. Svedudslæt er en betændelsestilstand i områder, som opstår på grund af den fugt, der dannes, når hud ligger mod hud. Intertrigo opstår derfor ofte i lysken, under brysterne og i armhulerne.

De mest udbredte årsager til svedudslæt er øget svedtendens, dårlig luftcirkulation omkring huden samt friktion, som bliver skabt af ubehagelige bh’er.

Varme og fugtige klimaforhold kan også komplicere symptomerne på svedudslæt og fremme gær- samt svampeinfektoner.

Andre kendte årsager til udslæt er allergiske reaktionerog hudinfektioner på brysterne, som skyldes amning.

Alle kan få intertrigo af varme og/ eller fugtige omgivelser, men men mennesker med diabetes eller overvægt er særligt udsatte for at få det.

Symptomer på svedudslæt under barmen

Der findes flere symptomer på svedudslæt under barmen. Det mest almindelige er rødme på et bestemt område på huden, kløende og irritabel hud, og svie. Skyldes svedudslættet under barmen en svampeinfektion, kan du også opleve lugtgener.

I sjældne og mere alvorlige tilfælde kan nogle opleve, at huden sprækker, og at det berørte område kan bløde.

Hvordan undgår jeg svedudslæt under brysterne?

Svedudslæt under brysterne kan være meget ubehageligt, men de mest almindelige tilfælde kan forebygges med få livsstilsændringer:

  • Brug en behagelig og støttende bh. Stramme og ukomfortable bh’er kan gnubbe og irritere din hud, hvilket gør, at din hud nemmere bliver udsat for svedudslæt.
  • Brug løstsiddende tøj – gerne i bomuld.
  • Minimer brugen af tøj der er fremstillet af kunststof som fx nylon.
  • Brug køligt vand i brusebadet, hvis din hud bliver irriteret i varmen. Tør din krop grundigt efter hver vask og hold din hud så kølig som muligt for at undgå varmeudslæt.
  • Sørg for at holde huden fugtig på de irriterede hudområder. Hvis du bruger fugtighedscreme jævnligt, kan den hjælpe med at blødgøre og rense den irriterede hud.
  • Sørg for at skifte din bh hvis den er fugtig.
  • Talkum forbinder de fleste med babyer, hvilket skyldes dets geniale evne til at absorbere fugt. Talkum er derfor et godt produkt, når det kommer til at holde huden tør og glat. Har du problemer med sved under barmen, kan du med fordel prøve at påføre lidt talkum på huden.

Hvis du stadig er bekymret over dit svedudslæt, bør du kontakte din egen læge. Din læge kan anbefale nogle farmaceutiske fugtighedscremer eller medicin i form af piller, hvis dit svedudslæt under brysterne er alvorligt. 


Mere Rexona