Skip to content
Cool i varmen

Cool i varmen


Når vores kroppe bliver varmere, sveder vi for at køle os selv ned. Det er en helt almindelig kropsfunktion, der kaldes termoregulering.

Når vejret bliver varmt, kan det tage et stykke tid for kroppen at tilpasse sig, så måske sveder du mere end normalt, da din krop arbejder hårdt på at køle dig ned.


Sådan holder du dig cool i varmen

Her er et par tips, hvis du har det for varmt:

  • Sørg for at drikke meget vand. Jo bedre væskebalance, jo mere effektivt kan din krop køle dig ned. Drik vand – ikke sodavand eller alkohol, som kun vil dehydrere dig.
  • Undgå at dyrke motion midt på dagen. Hvis du træner udendørs, så gør det tidligt om morgenen, når temperaturen er lavere.
  • Gå i let tøj i lyse farver. Helst naturmaterialer som bomuld og hør, der vil give din hud lov til at ånde og lade sveden fordampe, så du kan køle ned.
  • Hvis du vil køle hurtigt ned, så hold indersiden af dine håndled under den kolde hane eller du kan have en vandspray stående i køleskabet og give dit ansigt et par forfriskende pust.
  • Sørg også for at have vådservietter i tasken, så du kan friske hænder, ansigt og nakke op, hvis du får det varmt eller fugtigt.
  • Hvis du sveder meget i varmen, kan du prøve en antiperspirant med ekstra beskyttelse som Rexona Maximum Protection
  • Køl ned om aftenen ved at vaske fødderne i koldt vand eller tag et koldt brusebad, før du går i seng, hvis du har det varmt om natten eller har tendens til nattesved eller hedeture.
  • Prøv også at lægge pudebetræk/lagen/dynebetræk i en plastikpose i køleskabet i løbet af dagen, og læg det på, lige inden du skal sove. Stoffet bevarer køligheden.
  • Anvend produkter, som indeholder mentol, så som cremer eller deodorant med mentol.


Lidt om sved og mentol i deodoranter

Mentol er et naturligt afkølende middel, som udvindes fra pebermynte. Den virker antibakterielt, smertelindrende og mindsker hudirritation.

Når mentol bliver anvendt i en deodorant, hjælper dens antibakterielle evner til at hindre svedlugt. Sved lugter nemlig ikke i sig selv. Sved bliver nedbrudt af bakterier på huden, og det er bakteriernes affaldsstoffer, der giver den sure svedlugt. Når du bruger en antibakteriel deodorant, bliver disse bakterier forhindret i at skabe svedlugt. Brug derfor en deodorant med mentol for at få stærkere beskyttelse mod svedlugt.

Udover at mentol er så godt mod svedlugt, er det også exceptionelt på grund af dets kølende effekt. Findes der noget bedre end et friskt pust af kølighed på en varm dag? Hvis du sveder meget, brug mentol i dine deodoranter og hudplejeprodukter. Dermed får du både den dejlige, kølige følelse, og kommer til at svede mindre. Men hvordan er det, at mentol påvirker sved?


Kort om sved og termoregulering

Sved handler meget om termoregulering. Hjernen ved, om kroppen har det for varmt eller for koldt, fordi receptorer i vores hud registrerer temperaturforandringer. De sender informationen til hjernen, som sætter forsvarsmekanismer i gang.

Når din krop har det for varmt, sætter hjernen svedproduktion i gang som et forsvar mod overophedning. Når sved fordamper fra huden, køles blodet i huden ned og bliver cirkuleret i hele kroppen. På den måde får sved din kropstemperatur til at falde. Hvis du fryser, sker der det modsatte: svedproduktionen stoppes, og kroppen begynder at ryste for at holde sig varm.

Derfor, hvis man vil stoppe med at svede, kan man prøve på at få receptorerne i huden til at registrere kulde. Det er hér, mentol kommer ind i billedet.


Sådan stopper du sved med deodoranter med mentol

Mentol har den egenskab, at den kan snyde vores nervesystem gennem receptorerne i huden. Mentol stimulerer de receptorer, der registrerer kulde. Så tror hjernen, at det er køligt omkring dig, og der ikke er brug for at gøre ekstra for at køle din krop ned. Den stopper hudens svedkirtler, og svedproduktionen falder i det område på kroppen, som er blevet smurt med mentol.

Mentol skal, ligesom antiperspiranter, ikke bruges på mere end 10% af kroppens overflade, fordi det er nødvendigt at svede nogle steder på kroppen. På den måde vedligeholder kroppen den temperatur, den skal have, og vi undgår farlig overophedning. I små mængder, såsom i en deodorant til armhuler, kan mentol være den perfekte løsning mod sved på en varm dag. Vil du være mentol-cool i varmen? Kig hér.  

Mere Rexona