Sved er en væske, som mennesker og andre pattedyr udskiller gennem deres svedkirtler. Sved består blandt andet af vand, salt, urinstof og dermcidin, som er et naturligt antibiotikum. Derudover finder man forskellige lugtstoffer (også kaldt kemosignaler) i sved. Disse kemosignaler bruges til at kommunikere emotioner med andre dyr.
Hér er der ikke tale om den syrlige lugt, som opstår, når bakterier nedbryder sved. Tværtimod. Disse lugtstoffer er nogle, vi ikke er bevidste over, at vi registrerer. Gennem lugten af sved kan din krop eksempelvis fortælle andre om, at du er bange eller glad og ”smitte” andre med dine emotioner.
Når du sveder, afgiver du væske, som du dermed mister. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at opretholde din salt- og væskebalance, hvis du eksempelvis sveder meget ved fysisk aktivitet.
Nogle gange tænker man: ”Jeg sveder mere, end jeg plejer”. Det kan være et tegn på flere processer, der sker i kroppen. Læs videre hér og find ud af, hvordan sved fungerer.
Kroppen har flere grunde til at udskille sved. Når vi sveder, sker der, blandt andet, følgende:
· Termoregulering
· Kroppen kommer af med affaldsstoffer
· Huden bliver desinficeret
Nå man sveder meget, er det fordi, at kroppen bliver opvarmet indefra, eksempelvis ved fysisk aktivitet eller alkoholindtag. Overophedning er farlig for kroppen, derfor forsøger den at køle ned via sved. Denne proces kaldes termoregulering og går ud på, at hjernen sender signaler ud til ens svedkirtler om at de skal producere mere sved. Hvordan er processen?
Svedkirtlernes aktivitet styres af en struktur i stamhjernen, der hedder hypothalamus. Hypothalamus er en budbringer. Den har ansvar for at sende beskeder mellem dit nervesystem og de forskellige kirtler, du har i kroppen - alt for, at du overlever bedst muligt.
Når du fryser, er det hypothalamus, der fortæller dine muskler om at ryste og få dig til at blive varm igen. Når din krop er ved at blive for varm, sender hypothalamus beskeder til dine svedkirtler om, at de skal udskille sved, som vil køle dig ned. Men hvordan er det, at sved virker nedkølende?
Det er vandet i sveden, der bliver brugt til at nedkøle din krop. Der afgives energi (varme), når vandet i sveden fordamper fra huden, og det gør, at blodet i huden køler ned. Det nedkølede blod bliver cirkuleret inde i kroppen, og på den måde køler det hele kroppen ned indefra.
Vil du vide mere om, hvor svedkirtlerne kommer ind i billedet?
En anden grund til, at vi sveder meget, er, at kroppen skal af med affaldsstoffer som eksempelvis urinstof og ethanol. Urinstof er et affaldsstof, som bliver dannet, når kroppen nedbryder proteiner. Dét er ikke sundt at holde på, så det smider kroppen ud med både urin og sved.
Ethanol (kendt som blot alkohol eller sprit) dannes som et affaldsstof, når bakterier i vores fordøjelsessystem nedbryder sukker og stivelse. Det er en normal proces i fordøjelsen - vi har altid en lillebitte mængde af ethanol i vores kroppe. Ethanol bliver sendt direkte til leveren, hvor det bliver nedbrudt. Når vi drikker alkohol, får kroppen for meget af dette affaldsstof og skal bruge alle ressourcer på at komme af med den. På den måde ender alkohol i ens sved, og sveden har en anderledes lugt.
Det tredje, der sker, når man sveder, er at kroppen bekæmper bakterier og svampespor på huden. Dermcidin er et naturligt antibiotikum, som findes i sved, og er bakteriedræbende. Den virker ikke mod de bakterier, der nedbryder sved og forårsager lugtgener, men den bekæmper noget mere farligt som E.colibakterier. Derudover er den også effektiv mod svamp som candida. Forskere er i gang med at udvikle den videre, så vi en dag kan tage den som piller eller hudsalve, som kroppen kender i forvejen.
Hvor meget man sveder i døgnet afhænger af, hvor fysisk aktiv man er, hvor meget væske man drikker, hvor varmt det er, mm. I løbet af en enkelt dag uden særlig fysisk aktivitet, udskiller vi mennesker ca. 2-3 liter væske. Den udskilles blandt andet gennem sved, men også gennem f.eks. urin.
Man kan maksimalt svede 2-4 liter i timen og 10-14 liter om dagen.
Du kan måle, hvor meget du sveder på en træningssession ved at veje dig inden og efter du har trænet. 1 liter sved vejer 1 kilo. Vej dig inden du skal træne og lad være med at urinere mens du træner. Du må gerne drikke vand under træning, dog husk at regne dets vægt med i din vægt. Vej dig selv efter en træningssession og regn forskellen ud.
Mennesker har alt mellem to og fire millioner svedkirtler i huden. De ekkrine kirtler har små åbninger ud mod hudens overflade, mens de apokrine kirtler har store åbninger ved hårløgene.
Sved fra de ekkrine kirtler består mest af vand, salte og syrer, og indeholder ikke organisk materiale. Disse svedkirtler er mest koncentrerede i kropsområder, som ikke er behåret – såsom hænder, fødder og pande.
Under armene og i andre behårede områder sidder de såkaldte apokrine svedkirtler. Mange tror, at det er hér, vi afgiver mest sved, men sådan er det ikke. Disse svedkirtler afgiver faktisk kun en lille andel af kroppens samlede svedproduktion. Sved fra disse kirtler indeholder organisk materiale, som bakterier ernærer sig af.
Der mange, der tror, at det er selve sved, der lugter, men det er ikke helt sandt. Den apokrine sved nedbrydes af bakterier, og det er affaldsstofferne, der bliver dannet i processen, der lugter.
Hvis du vil undgå svedlugt fra dine armhuler, kan du med fordel anvende deodoranter. Hvis du vil stoppe sved – vælg fra Rexonas mange antiperspiranter. De kan både maskere lugt, og bremse svedudskillelsen.
Undersøg Rexonas midler mod sved, tilpasset både kvinder og mænd.
Vi sveder hele dagen og på nogle tidspunkter mere end andre. Det er meget forskelligt, hvor meget man hver især sveder. Sved kan have mange årsager, men de hyppigste er følgende:
Som én af løsningerne kan du nemt anvende Rexonas produkter mod sved og svedlugt. Hvis du sveder meget og måske har en stærk svedlugt, kan det være en god idé at anvende en deodorant med antiperspiranter.
Antiperspiranter er med til at nedsætte svedproduktionen, samtidig med at der afgives duft. Antiperspiranter adskiller sig fra deodoranter på den måde, at deodoranter blot skjuler svedlugten uden at nedsætte produktionen af sved.
I antiperspiranter findes der det aktive stof aluminiumsalt, som binder vandmolekyler og forvandles til gelésubstans. Denne gelé er for tyk for, at svedkirtlerne kan skubbe den ud. På den måde holder de tilstoppede svedkirtler op med at producere sved, og produktionen bliver øget andre steder i kroppen for at kompensere for det.
Læse mere om, hvordan antiperspiranter fungerer, hér.
Har du stadig et stort spørgsmålstegn ved ”hvad er sved”? Undersøg Rexonas Sweat Zone og bliv klogere på alt det, der har med sved at gøre.