At have en god hygiejne er vigtigt for vores generelle sundhed. Vasker man sig ikke regelmæssigt, stiger risikoen for både sygdom og infektioner og en dårlig selvfølelse. Men faktum er, at dårlig lugt og urenhed ikke nødvendigvis behøver hænge sammen. Man kan nemlig have en god personlig hygiejne, men stadig lugte af sved.
Hvorfor lugter jeg dårligt?
En almindelig misforståelse er, at det kun er selve sveden, der får os til at lugte dårligt. Men i virkeligheden er sved i sig selv en klar, lugtfri væske, som hovedsageligt består af vand, salt, proteiner og olier. Det, vi kalder for kropslugt, er snarere en lugt, som skyldes bakterier. Og bakterier har vi mange af på kroppen. Faktisk flere millioner! Men de er i sig selv helt ufarlige og vigtige, da de bidrager til hudens naturlige forsvar mod ydre og mindre gode bakterier. Disse gode bakterier lever – og overlever – i fugtige miljøer, såsom i dine armhuler. Lugten opstår, når disse bakterier kommer i kontakt med vores sved. De begynder at nedbryde væsken, så der dannes affaldsstoffer, og det er det, der giver svedlugt. Alt efter hvilke bakterier, vi har på kroppen, kommer vores sved også til at lugte forskelligt. Ved at forstå, hvordan kropslugt opstår, er det lettere at finde ud af, hvad vi selv kan gøre for at minimere risikoen for selv at lugte dårligt. Her får du nogle gode tips og råd med på vejen.
Er sved tegn på snavs?
Mange tror, at sved er et resultat af dårlig personlig hygiejne. Men det er forkert! Sved er noget helt naturligt og nødvendigt for os mennesker. Det er kroppens måde at køle sig ned på, så den kan fungere optimalt og ikke bliver overophedet. Sveden i sig selv lugter ikke. Det er først, når den kommer i kontakt med bakterier, at en ubehagelig lugt begynder at sprede sig. Disse bakterier kan befinde sig både på huden og i vores tøj. Derfor er det afgørende at have en god kropshygiejne og hver dag vaske sig med sæbe og rent vand. Det er ikke godt for kroppen eller immunforsvaret, hvis vi konstant udsætter den for masser af unødige bakterier. Det samme gælder vores tøj. Sløser vi med at vaske det og holde det rent, så samles der også bakterier der.
Sådan minimerer du svedlugt
Som nævnt tidligere, er der flere grunde til, at det er vigtigt at have en god hygiejne. Både når det gælder kroppen, men også det tøj vi har på. Dette giver os et godt udgangspunkt for at modvirke svedlugt. På samme måde kan hår være en stor bidragende årsag til dårlig lugt. Eftersom behåring er med til at holde os varme, vil vi også svede mere. Derudover har bakterier en tendens til at fæstne sig og blive siddende i håret, hvilket skaber grobund for dårlig lugt. Vær derimod forsigtig, hvis du barberer dig, da huden er følsom og let kan blive irriteret. Vent derfor gerne lidt efter barberingen, inden du påfører deodorant eller antiperspirant, og husk at vælge en mild variant, hvis din hud er ekstra følsom. Det samme gælder stramtsiddende træningstøj. De er designet til at øge varmen i kroppen, hvilket får os til at svede mere. Derudover kommer der ikke luft til huden, så sveden kan ikke fordampe, hvilket giver bakterierne endnu mere sved at nedbryde. Bær hellere luftigt og behageligt tøj, hvor sveden lettere kan fordampe.
Men hvad med deodorant?
At forebygge dårlig lugt med en deodorant – måske allerhelst en antiperspirant – er både klogt og fordelagtigt. En deodorant spreder en god duft og er faktisk også med til at slå mange af de bakterier ihjel, som forårsager den dårlige lugt. En antiperspirant tilstopper desuden svedkirtlerne, så du sveder mindre. Alle antiperspiranter fra Rexona indeholder en patenteret Motionsense™-teknologi, som helt enkelt gør din deodorant endnu mere effektiv, jo mere du bevæger dig. Oplever du, at du har brug for endnu stærkere beskyttelse, så er Rexonas Maximum Protection helt klart noget for dig. Takket være den banebrydende teknologi Defence+, som er en form for mikroskjold, kan du holde dig tør og frisk hele dagen – ja, endda helt op til 96 timer. Det vigtigste er, at du finder et produkt, som passer til dig og dine behov.