Mange tror, at deodoranter og antiperspiranter er det samme. Sandheden er, at det er to helt forskellige produkter, som har to forskellige formål.
Deodoranter har til formal at modarbejde dårlig kropslugt. Antiperspiranter er designet til at mindske svedudskillelsen på kroppens overflade. For at forstå, hvordan deodoranter og antiperspiranter virker, skal man først forstå forholdet mellem sved og svedlugt.
Svedlugt er et biprodukt af de bakterier, der naturligt florerer på huden. Disse bakterier ernærer sig af den sved, der bliver udskilt fra de apokrine svedkirtler.
Den apokrine sved er rig på fedtstoffer og proteiner, som kommer fra din krop. Når disse proteiner og fedtstoffer blandes med bakterierne på din hud, reagerer de på hinanden og danner dårlig kropslugt.
Deodoranter er designet til at modvirke denne reaktion. I deodoranter anvendes der kemikalier og dufte, som fjerner eller tildækker de bakterier, man har på huden sådan, så de ikke kan komme i kontakt med sved. På den måde forhindrer deodoranter svedlugt.
Antiperspiranter mindsker svedudskillelsen. I antiperspiranter bruges der aluminiumsalte, som bliver opløst i sved og danner gelé. Denne gelé lægger sig over svedkirtlernes åbninger, så mere sved ikke kan komme ud.
Når svedkirtlerne er tilstoppet, kan sved og bakterier ikke reagere med hinanden og forårsage dårlig svedlugt.
Det er op til dig, om du vælger en antiperspirant og en deodorant, men antiperspiranter har nogle fordele, som almindelige deodoranter ikke kan prale med.
Selvom deodoranter kan reducere og skjule kropslugt, kan antiperspiranter bekæmpe selve sved, som er en af hovedårsagerne til kropslugt.
Hvis du sveder meget, kan en antiperspirant hjælpe dig med at blive mere tør og frisk, end de almindelige deodoranter kan. Produkter som, eksempelvis, Rexona Maximum Protection Stress Control er designet til langvarig beskyttelse mod øget sved.
Mange antiperspiranter indeholder også dejlig duft. Det gør, at du får det bedste, deodoranter og antiperspiranter kan tilbyde - både langvarig beskyttelse mod sved og svedlugt.